Så fik Jesper Tynell i går overrakt Cavlingprisen. Siden onsdagens melding om, at han havde vundet prisen, er han blevet interviewet og omtalt i en række udsendelser. Blandt andre Orientering på P1 i torsdags, hvor han fortalte om arbejdet med de historier, han har vundet prisen for.
Både i Mennesker og Medier på P1 fredag og i fredag aftens sene Deadline var fokus blandt andet på den kommende offentlighedslov. I Mennesker og Medier fortalte Tynell således, at to af de fem historier om Beskæftigelsesministeriet, han fik Cavlingen for, ikke ville kunne være kommet frem med den kommende offentlighedslov.
Også i et interview i forbindelse med prisoverrækkelsen var Tynell inde på dette. Interessant, og nok også ret velovervejet, at bruge anledningen til at slå et slag for denne sag.
Der er dog delte meninger om, hvordan den kommende offentlighedslov vil påvirke journalisters arbejdsmuligheder. Blandt andet mener mediejurist Oluf Jørgensen, at den sandsynligvis kommende lov både indebærer fremskridt og tilbageskridt for åbenheden. Læs Åbenhedstingets vurdering af loven her.
Kan vi få et offentligt webansvars-princip?
For 1 dag siden
0 kommentarer:
Send en kommentar