Ovenfor har jeg udvalgt de tre absolut dårligste overskrifter, jeg er stødt på i løbet af 2009. Det er nu op til Jer at afgøre, hvilken der skal løbe med den tvivlsomme ære.
For at overskrifterne kan give nogenlunde mening følger her en forklaring på deres sammenhænge. Det gælder nemlig for alle tre, at de ikke i sig selv er helt meningsløse eller sprogligt håbløse, men til gengæld er ret groteske set i forhold til de tilhørende artiklers indhold.
Donnedag i Prag var en overskrift i B.T. den 16. december. Overskriften var tilsyneladende et forsøg på et ordspil over ordene "dommedag" og "Don Ø". Hvordan det så er blevet til "donnedag", skal jeg ikke kunne sige. Sammenhængen var den, at FCK (hvor Don Ø er bestyrelsesformand) skulle spille en afgørende kamp i Europa League i Prag.
Negativliste kan sikre biometrisk diskoteks-privacy er en overskrift, der blev bragt på Computerworld.dk og Epn.dk den 9. september. Når man læser artiklen, viser det sig, at den handler om en ny ide til, hvordan diskotekerne kan afvise de gæster, de ikke vil have indenfor, uden at skulle bruge personlige oplysninger fra alle besøgende. Computerworld er naturligvis et specialiseret medie med en særlig målgruppe, men jeg tvivler på, om selv computerfreaks ville kunne forstå overskriften.
Skudramt betjent ved at udskrive hashbøde var overskriften på en artikel på pol.dk den 21. august. Jeg har også tidligere peget fingre af denne overskrift, og sagen var den, at en politibetjent blev ramt af skud, da han var i færd med at udskrive en hashbøde - og ikke, som overskriften antyder, at en betjent, der var blevet ramt af et skud, havde givet sig til at udskrive en hashbøde.
Skal journalister programmere?
For 1 dag siden
Yo møgunge, hvorfor er mit forslag ikke med?!?!?
SvarSlet- Storebror
Jeg syntes ikke, det var lige så dårligt som de andre :)
SvarSletJakob